KUNSTVÆRKET.ORG
Vestergadens Atelierer
Værksteder for Kunst og Design
Svendborg (DK)
KUNSTVÆRKET / Vestergadens atelierer
Vestergade 26 · 5700 Svendborg (DK)
Atelierfællesskab for professionelt udøvende indenfor visuel kultur / design / arkitektur / kunst og beslægtede praksis.
Søger du atelier/værksted?
KUNSTVÆRKET / ‘Vestergadens Atelierer’ er et praksis kollektiv for udøvende inden for kunst og design, og et tværfagligt kollaborativt krydsfelt for proffessionelt udøvende kunstnere, designere, arkitekter, kulturskabere og beslægtede faggrupper. Atelierne er erhvervslejemål, og må ikke bruges til beboelse.
Vi er situeret i Vestergade 26 centralt i hjertet af naturskønne, kystnære og kulturpulserende Svendborg (DK), sydfyns & ø-havets hovedstad.
Vi deler en gammel klassisk bevaringsværdig bygning (opført i 1880) med tilhørende charmerende skavanker i det centrale Svendborg, som huser vores forskellige praksis indenfor det kunstneriske, kulturskabende og designrelaterede felt.
Vores bygning er beliggende i hjertet af Svendborg i Vestergade overfor SAK Kunstbygning (kunsthal), og ved siden af FLUK, Fyns Laboratorie for Ung Kunst, og det gamle tnghus, der i dag også er et co-working space. Vi ligger centralt i Svendborg. Her er både ro til at arbejde og liv rundt om hjørnet.
Bygningen (del af et større kompleks) er på ca. 220 kvm og består af 3 plan med atelier og projektrum af varierende størrelse og brugsmuligheder. Det er muligt at arbejde aften, og i weekenden. Der er stålvask i stue og 2. sal, og fælleskøkken 1. sal, samt tekøkken i stuen. Til fælles afbenyttelse.
Atelier og værkstedsfællesskabet har otte atelierer / individuelle projektrum, et fælleskøkken, toilet 1. + 2 sal. , samt fælles lagerrum / loft. Varme ved fjernvarme. El ved SEF. Internet ved Yousee/Norlys.
Nogle medlemmer har deres faste gang og arbejdsplads i huset. Andre benytter huset fleksibelt og ved behov i forhold til igangværende projekter og værkfaser, filmredigering eller i forbindelse med afholdelse af foredrag, workshops og undervisning.
Det er Kunstværket Atelierer’s raison detre ud over at huse atelierer og værksteder for kunst, kultur og design, at være med til at formidle, opdyrke, konkretisere og manifestere værdien og væsentligheden af kultur, kunst og design som brændstof og værktøj til skabelse af stærke kulturelle, design og kunstneriske oplevelser og objekter af høj kvalitet og integritet.
Det er mulighed for solo atelier og “deleværksteder” i stue, 1. og 2. sal. Rygning er ikke tilladt i atelierne. Det forventes at man overholder fælles husorden og man deltager i den fælles rengøringsturnus af fælles arealer og faciliteter. Da lejemålet er uistandsat, er der også lidt fælles arbejde med at holde dele af ejendommen fra overgroning af efeu og buske, hæk i vores fælles gård, hvor der er mulighed for parkering.
Huset fungererer som en samtidskulturel “hub”, så du skal arbejde kunstnerisk/kreativt indenfor kulturskabelse, design, kunst, film eller anden beslægtet eller familiær faglighed for at være resident i atelierkollektivet.
Der er ingen krav til din baggrund/uddannelse, vi ønsker blot rare, dygtige og dynamiske “værkstedfæller og ildsjæle”, som kan bidrage til et socialt, solidarisk (roligt), inspirerende og professionelt arbejdsmiljø (Fordybelse!). Man skal respektere arbejdsro og være med at til at skabe et godt og trivelsorienteret miljø for alle residenter.
Nogle har fast atelier/tegnestue plads, mens andre har løbende deres faste gang i huset, når de ikke er ude at skyde film eller andet.
Alle rum og atelierer har naturligt lys (fra vinduer). Dem mod gaden vender mod øst.
Der er adgang til fælles køkken, opvaskemaskine, ovn/konfur, køleskab, mikroovn, og ateliernes fælles service. Man sørger selv for brugsvarer, toiletpapir. Der er adgang til industristøvsuger og rengøringsværktøj.
Der er toilet 1. og 2. sal.
Fælles fiber—bredbånd 1000mbit.
Fælles arrangementer er bl.a. Ateliernes sommerfest, sensommerfest og vinterfest, og div. spontane fredagsbarer, workshops og hyggeting på tværs af atelierer og “studios”.
Vejl. faciliteter — atelier/værkstedspris:
Resident, Atelier + fællesfaciliteter
Adgang 24/7, inkl. weekend.
min. 3måneder, egen indretning.
fra 1200kr,- + fællesaconto — 300kr pr. pers. (vand/varme/el) pr. md. / Indskud/depositum: 1 mds leje + nøgle depositum.
Mdr. ekstra omkostninger til el, vand, varme etc. — ca. 300 kr.
Venteliste / Plads i ateliererne
— Vi har ikke en venteliste, men oplyser gerne løbende når der er ledige pladser at søge. Skriv gerne til os hvis du vil have besked, hvis noget bliver ledigt.
Lige nu består atelierkollektivet af:
Studio Thomas Cassander · Grafisk design
Baghaven Film · Film & Dokumentar
Junto Studio · UX & Design
Earthlander Studio · Content creation + fotografi
Atelier Torill Loebenstein · Billedkunst
Atelier Lisbeth Soelmark Billedkunst
Atelier Nils Elvebakk Skalegård · Billedkunst
Nysgerrig på noget?
Skriv til Thomas Cassander
info(at)kunstvaerket.org
T. +45 — 29268098