Kunstværket Atelierer
Vestergade 26 · Svendborg (DK)
a.k.a. Vestergadens Atelierer / K.V.26
Atelierfællesskab for professionelt udøvende indenfor
visuel kultur / design / arkitektur / kunst og beslægtede praksis

Søger du atelier/værksted?

KUNSTVÆRKET — ‘Vestergadens Atelierer’ er et praksis kollektiv for udøvende inden for kunst og design, og et tværfagligt kollaborativt krydsfelt for proffessionelt udøvende kunstnere, designere, arkitekter, kulturskabere og beslægtede faggrupper.

Vi er situeret i Vestergade 26 centralt i hjertet af naturskønne, kystnære og kulturpulserende Svendborg (DK), sydfyns & ø-havets hovedstad.

Vi deler en gammel klassisk bevaringsværdig bygning (opført i 1880) med tilhørende charmerende skavanker i det centrale Svendborg, som huser vores forskellige praksis indenfor det kunstneriske, kulturskabende og designrelaterede felt. Vores bygning er beliggende i hjertet af Svendborg i Vestergade overfor SAK Kunstbygning (kunsthal), og ved siden af FLUK, Fyns Laboratorie for Ung Kunst, og det gamle tidl. Svendborg Tinghus, der i dag også er kontorfællesskab.

Her er både ro til at arbejde og liv rundt om hjørnet. Bygningen (del af et større kompleks) er på ca. 280 kvm og består af 3 plan med atelier og projektrum af varierende størrelse og brugsmuligheder. Det er muligt at arbejde aften, og i weekenden. Der er stålvask i stue og 2. sal, og fælleskøkken 1. sal, samt tekøkken i stuen. Til fælles afbenyttelse.

Atelier og værkstedsfællesskabet har otte atelierer / individuelle projektrum, et fælleskøkken (te-køkken og toilet 1. + 2 sal. , samt fælles lagerrum / loft. Varme ved fjernvarme. El ved SEF. Internet ved Yousee.

Nogle medlemmer har deres faste gang og arbejdsplads i huset. Andre benytter huset fleksibelt og ved behov i forhold til igangværende projekter og værkfaser, filmredigering eller i forbindelse med afholdelse af foredrag og undervisning.

Det er Kunstværket Atelierer’s raison detre ud over at huse atelierer og værksteder for kunst, kultur og design, at være med til at formidle, opdyrke, konkretisere og manifestere værdien og væsentligheden af kultur, kunst og design som brændstof og værktøj til skabelse af stærke kulturelle, design og kunstneriske oplevelser og objekter af høj kvalitet og integritet.

Det er mulighed for solo atelier og “deleværksteder” i stue, 1. og 2. sal. Rygning er ikke tilladt i atelierne. Det forventes at man overholder fælles husorden og man deltager i den fælles rengøringsturnus af fælles arealer og faciliteter.

Fælles arrangementer er bl.a. sommerfest, sensommerfest og vinterfest, og div. spontane fredagsbarer og hyggeting på tværs af ateliererne.

  • Du skal arbejde kunstnerisk/kreativt indenfor kulturskabelse, design, kunst, film eller anden beslægtet eller familiær faglighed for at være resident i atelierkollektivet.

  • Der er ingen krav til din baggrund/uddannelse, vi ønsker blot rare og dynamiske “værkstedfæller og ildsjæle”, som kan bidrage til et socialt (roligt), inspirerende og professionelt arbejdsmiljø (Fordybelse!).

  • Nogle har fast atelier/tegnestue plads, mens andre har løbende deres faste gang i huset, når de ikke er ude at skyde film eller andet.

  • Alle rum og atelierer har naturligt lys (fra vinduer). Dem mod gaden vender mod øst.

  • Der er adgang til fælles tekøkken, opvaskemaskine, ovn/konfur, køleskab, mikroovn, og ateliernes fælles service.

  • Der er toilet 1. og 2. sal.

  • Fælles fiber—bredbånd / wifi (betales separat, rate afhængig af antal brugere). 100o/500mbit.

— Vi har ikke en venteliste, men oplyser gerne når der er ledige pladser at søge. Skriv gerne til os hvis du vil have besked, hvis noget bliver ledigt.

Vejl. faciliteter — atelier/værkstedspris:
Resident, Atelier + fællesfaciliteter
Adgang 24/7, inkl. weekend.
min. 3måneder, egen indretning.
fra 1500kr,- pr. md.
Dispositum: 1 mdr. leje + aconto forbrug
Mdr. ekstra omkostninger til el, net, vand, varme etc. — ca. 300 kr.

Vi har ikke en venteliste, men giver gerne besked når noget bliver ledigt.


Nysgerrig på noget:
Skriv til Thomas Cassander (Admin)
info(at)kunstvaerket.org
T. +45 — 29268098